Vei til Larsgården

Vei fra Larsgården til Borgundbroa.

I tida etter at oldefar kom til Larsgården var det flere oppgaver som ventet for folket her. To av sakene var «Utskifting» og «Vei».

Det som er skrevet om avtalene rundt veien i de tinglyste dokumenter gir et godt bilde av mer enn veibygging, og jeg tar de derfor med her. Originalene ser du i eget avsnitt. Både vei møtet 28.januar 1885 ( pantebok for Nordre Sunnmøre no 23 s118) og 24.mai 1897 (pb. N.S. No 23 s273) gir bakgrunn til å forstå mer enn bare veibygging. Legg merke til start og sluttpunkt, samt at alle får hver sine to adskilte veistykker, utregnet etter skyld (gårdens skatteplikt). Så kan en jo prøve å finne ut hvem den enkelte «oppsidder» var.


Avtale om vei 

28. januar 1885.
«Beskrivelse over de veistykker på Larsgaards´ gaardsvei som opsidderne hver især har at oparbeide og vedligeholde, hvilke efter nærværende kontrakt hver har at holde sig efterretlig.

Omhandlende vei tager sin begyndelse ved det saakalte Kraanøstet ved det sydøstre hjørnet av dette og hvorifra veistykkene er udlagt i følgende orden: Olaus Lange med 153 alen, 2) Jørgen Knudsen 40 alen, 3) Nils Eriksen 80 alen 4) Jetmund Knudsen 40 alen, 5) Jørgen Bendiksen 60 alen, 6) Peter Jetmundsen 116 alen, 7) Olaus Lange 178 alen, 8)Jørgen Knudsen 36 alen, 9) Nils Eriksen 54 alen, 10 Jørgen Bendiksen 20 alen, 11) Jetmund Knudsen 20 alen.

Veien slutter omtrent 3-4 alen vestenfor Broen som ligger over grøten, hvori gjennem vandet fra torvmyren ledes ud.

Veien følger for det meste den forhen brugte vei, dog med undtagelse paa 2 steder, nemlig paa Jørgen Knudsens og Jetmund Knudsens eiendomme hvor omlægning er paatenkt, men til hvilke givet fri grundavstaaelse. Det mineringsarbeidet som forekommer i veien og som ansees for nødvendigt bør blive utført, bekostes af samtlige efter skyld forholdet.
Ligeledes skal et stykke af veien,beliggende mellem Nils Eriksen og Jetmund Knudsen no 3 og no 4 stykker 40 alen langt oparbeides og istandsettes av samtlige etter samme forhold.
Steen til veiens istandsettelse tages der hvor det ? kommest og minst til skade på Larsgaards eiere på hvilke av disse det maatte være, uhindret. Ligesaa tages grus i fjæren og i udmarken til ens istandsettelse og vedligeholdelse frit. Veiens bredde skal i almindelighed være 4 alen uden grøft. Dog kan undtagelse herfra ske naar man bliver enig derom.
Veiens istandsættelse skal være udført innen 14de oktober 1866 og det i god kjørbar stand. Skulde nogen vise sig forsømmelig,ikke at efterkomme at have sin tillagte vei istand til den bestemte tid eller vise sig forsømmelig med vedligeholdelse, da bliver det at leie folk på den forøsmmeliges bekostning og holde sig til ham under eksekutionstvang efter omkostningene.
Som tilsynsmann under oparbeidelsen og istandsettelsen af veien har vi antaget Jørgen Knudsen Larsgaard der også bemyndiges til at forsaavidt nogen viser sig forsømmelig og ikke gjør sn vei istand efter bestemt tid, da at besørge den forsømmeliges vei istandsat og af fordre ham bekostningene som ovenfor omhandlet.

Ovenstaaende vedtages af samtlige os undertegnede Larsgaard d.28 jan. 1885.Olaus Larsgaard, Jørgen B.Larsgaard, Jørgen K. Larsgaard, Peter Jetmundsen Larsgaard, Jetmund Knudsen Larsgaard, Nils Eriksen Larsgaard.

Så går det 12 år og et nytt veimøte blir holdt 15. mars 1897. Nå er også representanter fra gårdene ved Nørvasundet med, og veien føres helt til hovedveien. Merk at nå bruker en meter og ikke lenger alen som mål, og nå er det eierne som møtes med ett untak.

Mai maanedsthing.

Aar 1897 24. mai blev det sat til opholdelse af maanedsthing for Nordre Søndmøre sorenskriveri hvor da thinglæstes følgende dokument:
Aar 1897 den 15 mars var etter forlangende av eierne av Nio, Kviltun, Fredsberg og aeierne av Larsgaard Olaus Lange og Nils Eriksen, samt bruger Peter Jetmundsen tilstede paa garden «Kviltun» for at foretage en delings forretning over en vei, der går fra hovedveien til Larsgaard vestre grende. Ved forretningen var ovennævnte eiere og brugere eller befuldsmektigede tilstede og disse oplyste, at delingen skulde foregaa etter skylden og være bindende for hvert brugs vedkommende uanset eier eller bruger,samt at de enhver tillagte stykker,skal væreoparbeidet inden et aar fra dato og for fremtiden forsvarlig vedligehodes.

Den saa-kaldte «Vaagsbrauten» bliver at istandsætte og vedligeholde i fellesskab ligeledes efter skylden. Alt arbeidet udføres forsvarligt saavel ed hensyn til istandsettelse som vedligeholdelse og inden fastsatt tid.
Skulde nogen vise sig forsømmelig enten med hensyn til tid eller maade at udføre sit arbeide, blir dette at udføre på den forsømmeliges bekostning.
Man blev ligeledes enig om at dele veien i hver sine to stykker, hvorav det ene nedenfor og det anden ovenfor den ovenaførte «Vaagsbraut». Tilat forestaa det felles arbeide samt for eeftertiden at paase ogpaatale mulige mangler, med andre ord fungere som rodemand, enedes man om at velge Andreas Viig. Delingen foregik derefter saaledes:
«Fredsberg» enkefru Rønneberg fra hovedveien 72 meter; «Kviltun» dr. Sødring 122,5m; «Larsgaard» Olaus Lange 123m; Do Peter Jetmundsen 18m; Do Nils Eriksen 35m; Do Jørgen Knudsen 20m; «Nio» Andreas Viig 72 m.

Vaagsbrauten udgjør en lengde av 60m. «Nio» Andreas Viig 63m; «Kviltun» dr. Sødring 47m, «Larsgaard» Olaus lange 48m; Do Peter Jetmundsen 17,5m; Do Jørgen Knudsen 13m; Do Nils Eriksen 35m; «Fredsberg» enkefru Rønneberg 58m.

Ovenstaaende oplæstes for vedkommende, der intet havde at invende.

«Kviltun» 15. mars 1897. Knut Gaaseide, Iver Nørve d.æ. Johan J Sørnæs.
Foranstaaende vedtages av os undertegnede dog med forbehold at grus til veien erholdes av fjæren i Nørvesund.

Andreas Viig, Ole O.Bjolstad for Sødring, Nils E. Larsgaard, Rasmus P. Leite for Rønneberg, Peter J. Larsgaard, Olaus Lange m.p.p, Jørgen Larsgaard. (Thingl 2.13)

 
Der veien startet                                                            Ved foten av "Brauta"                                               Sødringtunet ned mot Borgundbrua

Protest fra dr. J. Sødring mot avtalen om vei fra 1897. (Pantebok 24 s184)

No 26
I anledning af at jeg er kommet til kundskab om en thinglæsning af en kontrakt af 15/3 -97 på min eiendom Kviltun (Store-Nørve) – protesterer jeg som eier af denne gaard mod denne thinglæsnings gyldighed og retsvirkning udover det , som følger af den tilladelse, der danner grundlaget for nevnte kontrakt idet adgangen til at kjøre paa den private vei, der gaar over min eiendom, alene beror paa en villighed, en tilladelse indtil videre fra min side for Andreas Viig som eier af gaarden «Nio» og enkefru Rønneberg som eier af «Fredsberg» den ved min tilladelse for disse hjemlede ret blir saaledes kun gjældende, indtil jeg ved en ensidig tilbagekaldelse for en eller flere bringer den til ophør.

At der paa grundlag af min tilladelse -en tilladelse der kun er givet som saadan og ikke som en kontraktsmessig ret for nogens vedkommende – er foretaget en fordeling af veien, der er thinglæst, saa protesterer jeg ogsaa mod denne thinglæsning som enhver anden, der i sammes anledning maatte være foretagen, idet jeg ikke har givet nogen nogen kontraktsmessig ret over min eiendom, og thinglæsningen er foretagen uden mit samtykke.

Fordelingen af veien blir for samtliges vedkommende kun gjældende indtil jeg ved ensidig tilbagekaldelse bringer ovenstaaende ret helt eller delvis til ophør. Forøvrigt forbeholder jeg meg i enhver henseende min lovlige ret.

«Kviltun» den 25 juli 1901 Dr. J. Sødring.

Nærværende bedes thinglæst som vedkommende samtlige dem der underskrev vedkommende kontrakt paa grundlag af nævnte tilladelse.

Kviltun 25 juli Dr. J. Sødring (tgl 3spd bet.) 

Etter denne protesten har jeg ikke funnet flere dokumenter. Den fikk antagelig ikke noen følger, og det kan være naturlig siden siste veimøtet nettoppble holdt på "Kviltun", og underskrevet av gårdsbestyreren der.
Veien var kommetfor å bli, og den gjorde sin tjeneste helt fram til nyveien på -80 tallet.Selv fikk jeg være med pappa å pløye veien med hest og plog som liten. Kommunen overtok senere ansvaret for veien.  
Comments